Turist-ish



Berlin er fyldt med spændende historiske seværdigheder, som man naturligvis - især som førstegangsbesøgne - bør besøge. Her er en liste med de mest kendte:

  • Brandenburger Tor
Den overdådigt store byport lige for enden af strasse des 17. juni og Unter den Linden – lige mellem øst og vest.

  • Fernsehenturm
Det kolossalt høje og let-genkendelige tv-tårn og Berliner-symbol på Alexanderplatz.

  • Rigsdagen
Den imponerende parlamentsbygning, hvis smukke glaskube/tårn man kan få lov at besøge og bevæge sig op i. Herfra er der en kanon udsigt udover byen. Man skal lige huske at beregne ca. 1-2 timers kø – afhængig af tidspunkt på dagen og året.

  • Pudderdåsen og læbestiften
Gedächtniskirche blev bombet under 2. verdenskrig, men det sønderbombede tårn pryder endnu byen i centrum omkring Kurfürstendamm ved Zoologisher Garten.

  • Unter den Linden
Lindetræerne står smukt på denne fine allé. Ved juletid er alle træerne pyntet med julelys og man får gåsehud af, hvor smukt det er.

  • Museumsinsel
Museumsøen. Fyldt med spændende museer. Gratis om søndagen. 

  • Holocaust Denkmal
Det meget karakteristiske holocaust-mindemærke med hundredevis af grå betonklodser i forskellige højder, der tilsammen danner en utroligt smuk, enorm og labyrintagtigt skulptur/byrum.

  • Sony-Center
På Potsdamer platz findes det enorme Sony-Center, der indeholder museum, restauranter, biografer og en helt fantastisk overdækning.

.. osv. I kender dem alle, og kan læse om dem i diverse guidebøger. Stederne er helt sikkert besøgsværdige.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar